MC – Montering af varmehåndtag 

Håndtag med varme forlænger MC-sæsonen med flere uger. Håndtagsvarme øger ikke kun komforten, men også sikkerheden under kørslen.  

MC – Montering af varmehåndtag
Louis How To Videos

Bemærk: Videoerne er på tysk.

Montering af varmehåndtag til MC

Så snart udetemperaturerne falder, bliver kolde hænder hurtigt et problem for MC-kørere. Overkroppen kan stadigvæk beskyttes med en varm trøje, benene med lange underbukser, fødderne med tykke strømper – men hænderne bliver altid hurtigst kolde på MC'en. En frysende MC-kører har ikke længere samme reaktionsevne og er heller ikke nær så adræt, som vedkommende burde være i trafikken. Her er meget tykke handsker desværre ikke nogen god løsning, for med dem kan instrumenterne ikke betjenes fornuftigt – køresikkerheden er begrænset. Varmehåndtag er derfor billigt, fornuftigt udstyr, hvis MC-sæsonen skal starte så tidligt som muligt og slutte så sent som muligt om efteråret – ægte vinterkørere er naturligvis ekstra glade for dem. Vil man udnytte varmeeffekten ekstra godt, kan man supplere med styrluffer eller håndbeskyttere for at holde fartvinden væk fra hænderne.

Forudsætningen for at kunne bruge varmehåndtag er et køretøj med 12 volt-elektricitet og batteri. Batteriet må ikke være for lille, for varmehåndtag bruger en del strøm (alt efter kontaktens indstilling og udførelse op til 50 watt). Batteriet skal derfor mindst have en kapacitet på 6 Ah. Der skal også være sikkerhed for en tilstrækkelig ladning af batteriet ved hjælp af generatoren. Hvis man oftest kører i byen i Stop and Go-trafik, kun kører korte ture og bruger starteren tit, vil ens generator blive lidt overbelastet af varmehåndtag, og man bliver nødt til at oplade sit batteri på laderen igen og igen. Derfor er brug af varmehåndtag på små motorcykler kun mulig i begrænset omfang. 6 volt-elsystem eller magnettændinger uden batteri giver desværre ikke tilstrækkeligt grundlag for brug af dem.

Bemærk: for selv at montere vamehåndtag på motorcyklen skal MC-køreren har et vist grundlæggende kendskab til køretøjselektricitet og have lidt erfaring på gør det selv-området, især hvis de skal tilsluttes ved hjælp af et relæ. Kun ved varmehåndtag med svagere effekt kan man undvære et relæ, men på de fleste modeller er det nødvendigt for at aflaste kontakten og tændingslåsen og forhindre et uønsket strømforbrug, som man risikerer ved direkte batteritilslutning. 

For at sikre at varmehåndtagene sikker godt fast på styret og ikke mindst på gasrullen, skal de fikseres med en varmebestandig 2-komponentlim. Limen, et relæ, tilhørende isolerede kabelsko til tilslutning af kablerne, bremserens samt en god krympetang bør du anskaffe dig, før du går i gang med arbejdet. Der kan også blive brug for en plastikhammer, et topnøglesæt, en tynd skruetrækker og evt. en boremaskine og lidt ledning til tilslutning til relæet.


Montering af varmehåndtag – sådan er det gjort

Trin 1: læs monteringsvejledningen, og bliv fortrolig med komponenterne

Trin 1: læs monteringsvejledningen, og bliv fortrolig med komponenterne

01 – Forberedelse af motorcykel og håndtagsvarme

Før arbejdet påbegyndes, skal du læse monteringsvejledningen til varmehåndtagene og blive fortrolig med komponenterne.


Trin 2: saml varmehåndtag, kontakt og ledning for at teste dem

Trin 2: saml varmehåndtag, kontakt og ledning for at teste dem

02 – Forbind de elektriske dele som test

For at undgå unødvendigt arbejde, skal du forbinde varmehåndtag, kontakt og batteriledning for at teste anlægget på et 12 volt-batteri. Når du har konstateret, at det hele virker, kan du påbegynde monteringen.


Trin 3: tag sædebænken af

Trin 3: tag sædebænken af

03 – Tag sædebænken af

Klods køretøjet op på en sikker måde. Et sidestøtteben, der klappes ind automatisk, er det bedst at fiksere med en spænderem, så motorcyklen ikke vælter ved et uheld. Klap nu sædebænken op, eller tag den af (er oftest fikseret med sædebænklåsen, se brugsanvisningen til køretøjet), og find batteriet. Der skal måske fjernes et sidedæksel eller en batterikasse, og i sjældne tilfælde sidder batteriet også under en tankattrap, i bagskærmen eller i en separat kasse på stellet.


Trin 4: afbryd batteriet ved minuspolen

Trin 4: afbryd batteriet ved minuspolen

04 – Afbrydelse af forbindelse til batteriet

Batteriet afbrydes ved minuspolen, så der ikke kan opstå utilsigtede kortslutninger, når kablet senere tilsluttes. Pas på, at polmøtrikken ikke bliver væk, når minuskablet tages af.


Trin 5: løsn fastskruningen af tanken

Trin 5: løsn fastskruningen af tanken

05 –  Aftagning af tank

Nu skal du tage tanken af. Start med at kontrollere, hvor den er forbundet med stellet eller andre komponenter.


Trin 6: tag tanken af, løsn sidedækslerne

Trin 6: tag tanken af, løsn sidedækslerne

06 – Løsning af sidedæksler

I vores eksempel, Suzuki GSF 600, er sidedækslerne f.eks. forbundet med tanken ved hjælp af stikforbindelser, og skal først løsnes og vippes ud.


Trin 7: skru benzinhaneforlængeren af

Trin 7: skru benzinhaneforlængeren af

07 – Afskruning af benzinhaneforlænger

For at gøre dette skal forlængeren til benzinhaneaktiveringen skrues af, så den ikke kommer til at sidde fast på stellet senere.


Trin 8, fig. 1: træk tankudluftnings-,...

Trin 8, fig. 1: træk tankudluftnings-,...

08 – Aftrækning af slanger

En undertryksstyret benzinhane skal stilles på "ON", men ikke på "PRI", så der ikke kan trænge benzin ud, når du tager slangerne af.

Trin 8, fig. 2: ... undertryks- og benzinslangen af

Trin 8, fig. 2: ... undertryks- og benzinslangen af

 En benzinhane, der ikke er undertryksstyret skal du stille på "OFF". Nu kan slangerne tages af – på denne Bandit er det udluftnings-, undertryks- og benzinslangen.


Trin 9: løft håndtaget med den tynde skruetrækker, og...

Trin 9: løft håndtaget med den tynde skruetrækker, og...

09 – Løft og aftrækning af håndtagene

For at tage de originale håndtag af styret er det bedst at anvende lidt opvaskemiddel, og sprøjte det ind under håndtaget. Dette gøres ved at løfte håndtaget lidt fra styret/gasrullen med en tynd skruetrækker, og derefter køre skruetrækkeren hele vejen rundt langs styret, så opløsningen fordeler sig, og straks kan håndtaget meget nemt trækkes af. 


Trin 10: ... løsn det fra styret med opvaskemiddel eller bremserens

Trin 10: ... løsn det fra styret med opvaskemiddel eller bremserens

10 – Løsning af håndtagene

Ved ikke-følsomme gummihåndtag kan der også anvendes bremserens, dog ikke ved skumhåndtag, for bremserens kan opløse skummet. Hvis håndtaget er limet sammen med betjeningerne, skal klæbestedet først skæres op med en hobbykniv. Kig nu på gasrullen. Varmehåndtagene er lettest at anbringe på glatte gasruller. Hvis håndtaget er let at skubbe på, skal rullen ikke afmonteres fra styret.


Trin 11: træk gaskablet ud, og fjern gasrullen fra styret

Trin 11: træk gaskablet ud, og fjern gasrullen fra styret

11 – Fjernelse af gasrulle

Ruller, der er profilerede eller lidt for tykke, skal dog efterbehandles med sav, fil og slibepapir, så det nye håndtag sidder stramt – men brug ikke vold. Så er det bedre at afmontere rullen fra styret. Til dette formål skal betjeningerne skrues af, så gaskablerne kan komme ud. Det er nemmere, hvis du skruer indstillingen til kablerne lidt tilbage, så kablet får mere spillerum. Ruller af metal er mere stabile end plastikruller og kan også godt tåle et slag med en hammer. Ved plast skal man dog være forsigtig – her skal det nye håndtag helst ikke tvinges på med en hammer, og da slet ikke på styret. Hvis betjeningens hus også er af kunststof og er fastgjort til styret med en lille stift, kan stiften ved selv lav belastning knække af. Betjeningen sidder så ikke længere godt fast på styret.


Trin 12, fig. 1: sav forsigtigt overskydende materiale på gasrullen af...

Trin 12, fig. 1: sav forsigtigt overskydende materiale på gasrullen af...

12 –  Tilpasning af gasrulle

På gasrullen på Suzukien er der overskydende materiale, som vi saver af og filer, for at få plads til vores nye varmehåndtag. Desuden skal diameteren reduceres en smule med slibepapir, så håndtaget kan sættes på uden brug af vold. Gasrullen skal eventuelt også efterbehandles.

Trin 12, fig. 2: … og fil resterne af. Reducering af diameter med sandpapir

Trin 12, fig. 2: … og fil resterne af. Reducering af diameter med sandpapir

Hvis man vil gemme sine gamle håndtag som reserve, kan man lige så godt anskaffe sig en ny rulle og forberede den til varmehåndtaget.


Trin 13: affedt og rens styret i venstre side

Trin 13: affedt og rens styret i venstre side

13 – Rengøring af styr

For at klæbe håndtagene fast skal du affedte og rense styret og gasrullen med bremserens.  

 

 

 

14 –

 

 

 


Trin 14, fig. 1: put lidt lim i håndtaget,...

Trin 14, fig. 1: put lidt lim i håndtaget,...

14 – Fastklæbning af varmehåndtag

Så blander du limen iht. vejledningen på emballagen. Nu skal det gå stærkt, for 2-komponentlim hærder hurtigt. Put lidt lim i håndtaget, skub venstre håndtag på, således at kabeludgangen peger nedad, og gentag proceduren på gasrullen. Du har jo allerede kontrolleret, at det nye håndtag let kunne skubbes på.

Trin 14, fig. 2: … og skub håndtaget på, så kabeludgangen peger nedad

Trin 14, fig. 2: … og skub håndtaget på, så kabeludgangen peger nedad

Bemærk: på gasrullen skal der altid være plads tilbage til betjeningshuset, så gashåndtaget senere bliver let at dreje og ikke sidder fast. Når først limen er hærdet, kan håndtagene som regel ikke længere justeres/afmonteres uden ødelæggelse!  

Trin 14, fig. 3: dette gentages på gasrullen

Trin 14, fig. 3: dette gentages på gasrullen


Trin 15: kabler må ikke komme i klemme ved udslag med styret

Trin 15: kabler må ikke komme i klemme ved udslag med styret

15 – Trækning af kabler

Håndtagenes kabeludgangene trækker du mellem stængerne til forgaflen og stellet, på en måde så de under ingen omstændigheder påvirker gassen eller får den til at sidde fast ved udslag med styret.


Trin 16: fastgør kontakten på styret eller på betjeningen

Trin 16: fastgør kontakten på styret eller på betjeningen

16 – Montering af kontakt

Kontakten skal du afhængigt af det enkelte køretøj fastgøre på styret med et spændebånd eller med klæbepuder på instrumentbrættet/frontkåben. Kablet trækker du også frem til stellet og passer omkring styrehovedet på, at det ikke kommer i klemme, når rattet slås ind.


Trin 17: opret forbindelse til batterikablet

Trin 17: opret forbindelse til batterikablet 

17 – Forbindelse til batteriet

Nu kan kabelstrengen til batteritilslutningen forbindes med kablerne til håndtagene og kontaktenheden. Det er særligt nemt på saito-varmehåndtag, fordi kontakterne er markeret entydigt med små "faner".

Kabelstrengen skal du føre langs stellet frem til batteriet. Alle kabler fikseres rigeligt på styret og på stellet med kabelbindere.

Varmehåndtag med lav watt-ydelse kan kun tilsluttes direkte på batteriets plus- og minuspol (se monteringsvejledningen til varmehåndtagene). Dermed risikerer du ganske vist strømtab i tilfælde af, at varmehåndtagene på et tidspunkt ikke bliver slukket på kontakten, når turen er slut. Tændingslåsen afbryder på denne type kredsløb jo ikke strømkredsen.


Trin 18: find et godt sted, hvor relæet kan sidde sikkert

Trin 18: find et godt sted, hvor relæet kan sidde sikkert

18 – Fastlæggelse af relæets position

Glemmer man f.eks. håndtagene natten over, kan de afhængigt af det enkelte kontakttrin blive kraftigt overophedet, og batteriet kan blive så dybdeafladet, at det ikke længere er muligt at starte køretøjet. For at undgå dette, tilrådes det altid at tilslutte dem ved hjælp af et relæ. Start med at finde en egnet plads til relæet i nærheden af batteriet. På denne Bandit bores der et lille hul i smudssamleren under sædebænken.  


Trin 19: du skal anvende isolerede kabelsko ved tilslutning

Trin 19: du skal anvende isolerede kabelsko ved tilslutning

19 – Anvendelse af isolerede kabelsko

Relæet forbindes nu ved hjælp af klemme 86 med batteriets minus, ved hjælp af klemme 30 med sikringen ind imellem med batteriets plus, ved hjælp af klemme 87 med det røde pluskabel på varmehåndtaget (tilledning til kontaktenhed) og ved hjælp af klemme 85 med et tilsluttet plus på tændingslåsen. Dette kan du hente fra en forbruger i nærheden, f.eks. hornet, der jo kun anvendes sjældent eller fra starterrelæet, som det er tilfældet på Bandit. 

"Det tilsluttede plus kan du finde med en tester – den skal begynde at lyse på det pågældende kabel, så snart tændingslåsen stilles på ""ON"" og skal gå ud igen, når tændingslåsen slås fra.

(Er relæet tilsluttet, skal du kontrollere alle strømforbindelser igen. Er det hele forbundet korrekt? Så kan du tilslutte batteriet, slå tændingen til og afprøve dine varmehåndtag. Lyser kontrolindikatoren, kan varmetrinene og alle andre funktioner slås til?)"


Trin 20: fjern et tilsluttet plus (tændingslås) f.eks. på starterrelæet.

Trin 20: fjern et tilsluttet plus (tændingslås) f.eks. på starterrelæet. 

20 – Kontrol af strømforbindelser

Er relæet tilsluttet, skal du kontrollere alle strømforbindelser igen. Er det hele forbundet korrekt? Så kan du tilslutte batteriet, slå tændingen til og afprøve dine varmehåndtag. Lyser kontrolindikatoren, kan varmetrinene og alle andre funktioner slås til?


Trin 21: nu kan tanken fastgøres igen

Trin 21: nu kan tanken fastgøres igen

21 – Montering af alle dele igen

Nu kan tanken monteres. Først skal du kontrollere om gashåndtaget virker, hvis det har været afmonteret og sørge for knækfri tilslutning af slanger og korrekt anbringelse af eventuelle klemmer. Sommetider er det praktisk, hvis en hjælper holder tanken – det er den sikreste måde at undgå ridser i lakken eller at tanken falder på gulvet.

Når du har anbragt sædebænken og igen har gjort din MC klar til kørsel, kan du starte for at tage den første prøvekørsel og teste, hvor behageligt varmen i varmehåndtagene spreder sig fra hænderne til hele kroppen. Det er da komfortabelt.


Vores anbefaling


Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.

SearchWishlistUser AccountCartArrow LeftArrow RightArrow Right ThinIcon HomeIcon HomeMenuArrowCaret DownCloseResetVISAmatercardpaypalDHLHermesCheckCheck-additionalStarAdd to Shopping Cartchevron-leftchevron-rightSpinnerHeartSyncGiftchevron-upKlarnaGridListFiltersFileImagePdfWordTextExcelPowerpointArchiveCsvAudioVideoCalendar