Indpakning af manifoldrør i udstødningsbandage 

powered by Silent Sport

At pakke udstødningsmanifolden ind i udstødningsbandage, er inden for det specialbyggede område blevet en fast del af den visuelle tuning af motorcykler. Men der er også gode tekniske grunde til at pakke udstødningen ind. Her viser vi dig, hvordan man pakker udstødningen ind på den rigtige måde. Selv om det umiddelbart virker meget enkelt, er det nemlig slet ikke så let, som det ser ud til.

Bortset fra den visuelle effekt har udstødningsbandagen også visse tekniske fordele. Udstødningsbandage kaldes også varmebånd, og som navnet allerede antyder, virker båndet som et isolerende lag, som sørger for at holde varmen fra udstødningsgassen inde i udstødningen. Det beskytter på den ene side motoren, som allerede er varm i forvejen mod yderligere opvarmning udefra, forbedrer bortledningen af forbrændingsrester og beskytter desuden køreren og dennes beklædning mod skader ved utilsigtet berøring af udstødningen, der kan være flere hundrede grader varm.

Silent Sport-båndene fås hos Louis i fire farver, så båndet passer til køretøjskonceptet. Længden på 10 meter er bevidst valgt til den lange side, for det er bøvlet at skulle starte op igen midt i det hele, og resultatet kommer aldrig til at se godt ud.

Før det rigtigt går løs, får du lige et par tips: det første du skal bruge er en beholder med rent koldt vand. Læg desuden spændebånd, kabelbindere og rustfrit ståltråd frem til brug for indpakningen. Og så skal du selvfølgelig også bruge værktøj til afmontering af udstødningsrørene. På den måde gør du indpakningsarbejdet meget nemmere. Eller vil du hellere fumle med at trække hele båndets længde ind mellem motor og manifold for hver omgang? Hvis det slet ikke kan lade sig gøre på andre måder, kan udstødningsbandagen selvfølgelig også vikles omkring udstødningen, når den er monteret.

For at omviklingen kan foregå så problemfrit som muligt, kan du gøre båndet mere smidigt, elastisk og samtidig skridsikkert ved at give det et ordentligt bad, gerne natten over. Tålmodighed betaler sig! Våd omvikling er et værre svineri. Bandagen kan afgive kraftig farve. Brug derfor handsker og arbejdstøj. Du kan også vikle bandagen omkring i tør tilstand, men når den våde bandage senere trækker sig sammen igen, når den tørrer, og lægger sig stramt omkring manifolden, vil du have glæde af dit arbejde i længere tid.

Manifolden skal før monteringen være ren. Rustpletter skal fjernes, så manifolden ikke fortsætter med at ruste i ubemærkethed under bandagen. Hvordan man fjerner rust på den rigtige måde, findes der en beskrivelse af i gør det selv-tippet Fjernelse af korrosion.

Før du løsner lydpotten fra udstødningsmanifolden, anbefales det at sætte en markering med en tusch, der viser, hvor langt rørene skal stikkes ind i hinanden, så man senere ved, hvortil man skal vikle bandagen omkring.

Begynd altid indpakningen fra lyddæmpersiden, så de enkelte omviklinger ligger over hinanden som tagsten. Så giver de fartvinden, regnen eller ophvirvlede småsten en så lille angrebsflade som muligt - og holder dermed længere. Den første omgang omkring røret skal du lægge i en ret vinkel, så du får en ren, lige afslutning. Fra og med anden omgang skal du trække bandagen skråt.

Sørg for, at der ikke opstår løkker. Når du efter din egen mening er kommet godt fra start, fastgør du enden med et spændebånd eller med en midlertidig kabelbinder (sidstnævnte er det hurtigste).

Nu skal du bare gentage omviklingen, indtil du når slutmarkeringen. Sørg altid for at båndet er stramt, og sørg for, at omviklingerne ligger pænt ensartet.

Det er nemmest, hvis du lader båndrullen blive liggende i vandet og drejer udstødningen for at vikle båndet omkring. Så undgår du forkerte omviklinger og båndsalat.

Når du er kommet til afslutningen, skærer du resten af. Men vær forsigtig: skær det ikke for kort. Mål nøjagtigt først!

Den sidste omvikling anbringes i en ret vinkel i forhold til røret, præcis som den første, og fastgøres så - i første omgang med en kabelbinder.

Enten med et spændebånd eller en kabelbinder af rustfrit stål.

For perfektionister findes der en endnu smukkere måde at udføre den endelige fastgørelse: ståltråd. Det skal dog siges, at denne variant mest er for viderekomne. 

Ståltrådsafslutningen er et møjsommelig arbejde, men det belønnes med en bedre wow-effekt og større generel beundring på det næste træf. Prøv det! Men vi indrømmer gerne, at det kræver talent og let hang til selvpineri...

Man starter med at lave en løkke af ståltråden, lægge den på tværs af omviklingsretningen/parallelt med røret på bandagen og vikle den omkring et par gange. 

Derefter kan den midlertidige kabelbinder fjernes.

Efter flere omgange, der ligger så tæt på hinanden som muligt, skærer man tråden af, og trækker enden af ståltråden igennem løkken.

Derefter strammes løkken med en tang, så den forsvinder ind under den omviklede tråd.

Den overskydende tråd skærer man derefter bedst af med en skævbider.

Nu monteres udstødningen på motorcyklen igen. Anvend altid en ny udstødningspakning, hvis der er monteret en sådan.

Når du har klaret det hele, er der kun en ting tilbage: start maskinen, og kør en lidt større tur. Det vil i starten få udstødningen til at ose en del.

For at du ikke skal tiltrække dig ubehagelig opmærksomhed, anbefales det, at du kører en tur på landet frem for en tur i byen.