Individuel indstilling af stel 

I følge vores erfaringer, har mange MC-kørere aldrig tænkt nærmere over indstillingen af maskinens fjederelementer. Det er en skam, for et individuelt indstillet stel kan give en langt bedre køreglæde og sikkerhed. Det er ikke uden grund, at der på næsten alle motorcykler fra fabrikkens side er tænkt på en lang række indstillingsmuligheder. At udnytte disse muligheder effektivt, kræver hverken store håndværkerevner eller særligt værktøj. Kun en opmærksom gennemgang af de følgende trin og lidt sjov under afprøvningen.

•  Det er ikke kun fjedrene, der er ansvarlige for kørefølelsen. Før du går i gang med at indstille fjedrene, skal du sørge for, at der er det rigtige lufttryk i dækkene, og at profilen ikke er slidt helt i bund: begge dele kan give dit arbejde forkerte resultater. Også hjul-, kronrør- og svingarmsleje bør du kontrollere for slørfri funktion. Og at forgaffelrør med fedtet oliefilm og lækkende fjederben ikke har brug for indstilling, men reparation, bør også være indlysende.
• Det vigtigste værktøj under arbejdet på stellet er notesblok og blyant! Start altid med at notere udgangspositionen, hvilket ofte vil være fabriksindstillingen, og derefter meget nøje notere alle de ændringer, du foretager. Kun på den måde kan du bevare overblikket over indstillingen, udføre rene sammenligninger og hurtigt finde tilbage til udgangspositionen, hvis du ikke bryder dig om ændringerne. Desuden kan fotos med din smartphone være en hjælp under dokumentationen. Desuden bør du have følgende klar: tommestok eller stabilt målebånd, skruetrækker og gaffelnøgle til forgaflen, hagenøgle til fjederbenet og naturligvis instruktionsbogen til din maskine.
• Hvis det er muligt, bør du have en hjælper ved din side. Det vil gøre arbejdstrinene meget lettere.
• Gør som de professionelle på banen: gå frem trin for trin, og prøv alle ændringer af under praktisk kørsel. Husk: erfaring kommer af at køre!

Allerede ved stilstand trykkes fjedrene sammen af vægten på maskine og oppakningen. Sådan bliver det nødt til at være for at affjedringen under kørslen hele tiden kan have kontakt med jorden. Målet for denne nedsynkning er den negative fjedervandring. For at finde den skal du foran to gange måle afstanden mellem nederste gaffelbro og støvhætten på dykrøret, el. mellem gaffelfoden og støvhætten på UpsideDown-gafler (USD). Første gang ved fuldt aflastet affjedring (He) f.eks. på den centrale støttefod, anden gang på en så plan flade som muligt med belastning (Hb) dvs. med fører plus evt. oppakning/passager. Målingerne i belastet tilstand skal du helst udføre sammen med en hjælper.

Bagpå måler du fra hjulakslen til et fast punkt på bagenden af køretøjet lidt lodret over. Differencen mellem de to værdier giver den negative fjedervandring (Fneg). Den bør i belastet tilstand udgøre ca. en tredjedel af den samlede fjedervandring (Fges). Sidstnævnte finder du i de tekniske specifikationer i køretøjets instruktionsbog.

A: Gaffelfremrykker

B: Kasteren

C: Kronrørsvinkel Efterløb

D: Hjulafstand

Med de målinger, der nu foreligger, kan du starte testfasen. Følg betjeningsvejledningen, og notér alle ændringer i din tabel. På gaflen ændrer du oftest fjederbasissen på begge sider af gevindspindlen, som du kan skrue ind eller ud med en gaffelnøgle. Sørg for, at indstillingen på begge gaffelrør er ens.

På fjederbenet bestemmer enten en låsemekanisme eller en notmøtrik med kontramøtrik fjederbasissen. Begge bevæges med en hagenøgle, som oftest er en del af det medfølgende værktøj til motorcyklen. Her gælder det samme ved to fjederben: sørg altid for den samme indstilling.

Nu gælder det om at finde den indstilling, der passer til din kørestil og dine yndlingsstrækninger, og finde det rigtige kompromis mellem stabilitet og manøvredygtighed. For dig betyder det følgende: hele tiden at ændre det såkaldte setup, notere ændringerne og i praksis "erfare". Her er det en god idé at arbejde foran og bag i modsatrettede retninger: lavere foran – højere bagpå og omvendt. På den måde bliver det samlede tyngdepunkt på samme højde og påvirker ikke maskinens reaktioner yderligere. Du kan også mærke dem på følgende måde: For hver 10 mm op eller ned kan en handy motorcykel forvandles til en vakkelvorn motorcykel og en stabil til en stiv.

Særlig olie af nøjagtigt afstemt viskositet bremser i gaflen, på samme måde som i fjederbenet, maskinens op- og ned-bevægelser og forhindrer eftersvingninger i fjedrene. Her skelner man mellem udfjedring (træktrin) og indfjedring (tryktrin). Hvor kraftigt den dæmpende effekt af olien er, kan groft sagt indstilles ved hjælp af ventilerne, der regulerer gennemstrømningen. Er det kun træktrinnet, der kan indstilles på fjederbenet, påvirker dens ændring også altid tryktrinnet.

Noget af det første, du skal finde ud af er, hvilke indstillingsmuligheder din maskine overhovedet tilbyder, og hvor de tilhørende indstillingsskruer sidder. Her hjælper instruktionsbogen selvfølgelig igen.

For træktrinnet kan en tålelig grundtilpasning allerede findes ved stilstand. Det gøres ved at starte med at trykke styret kraftigt ned med bremsen trukket. Forgaflen skal derefter fjedre tilbage uden forsinkelse, ideelt lidt ud over hvilepositionen og tilbage til den igen, uden at fortsætte med eftersvingninger. Affjedrer den tydeligvis trægt, er den overdæmpet, springer den helt i bund, eller har slet ingen eftersvingninger er den underdæmpet.

Du kan roligt gentage denne øvelse et par gange med komplet lukkede og helt åbne dæmperventiler. Det giver dig en fornemmelse af indstillingsområdet. Se også diagrammet (grafikken: sådan virker gaffeldæmpningen).

X-akse) Tid i sekunder; Y-akse) Fjedervandring i mm; Linje A) underdæmpet, linje B) optimal, linje C) overdæmpet.

Træktrinnet for fjederbenet (el. de to fjederben) tester du ved at trykke bagenden af motorcyklen kraftigt ned. Fjederbenet må godt bruge længere tid ved udfjedringen end forgaflen (maks. 1 sekund). Her må der ingen eftersvingninger være. Også her skal du kontrollere indstillingsområdet ved at gentage øvelsen med lukket og åben dæmpning.

Nu har du en perfekt grundindstilling til træktrinsdæmpningen. Og for at afslutte finafstemningen må du ud på gaden.

Det gælder også, når du skal finde den optimale tryktrinsdæmpning. Her kan du naturligvis også afprøve ekstremindstillingerne. Jo blødere tryktrinnet er, des dybere dykker forgaflen ned under bremsning eller bliver fjederbenet klemt helt i bund i slaghullerne. Det virker ved normal kørsel på en plan strækning dejligt komfortabelt, men ved hurtig kurvekørsel temmelig svampet.

Omvendt sørger en meget stram indstilling, f.eks. på løbsbanen for stabile skrånende positioner og god tilbagemelding, men får på hullede landeveje hele vognlæsset til at virke stift og stædigt og får i værste fald dækkene til at springe.

Det drejer sig altså ved dæmpningen også om at finde et kompromis, der passer bedst til ens egen kørestil, til belastningen/oppakningen og til ens foretrukne køreområde. Så tag dig god tid, prøv forskellige varianter af, og koncentrer dig så vidt muligt kun om en ting ad gangen, altså kun om forgaflen eller kun om baghjulsaffjedringen.