Vedligeholdelse af kobling 

Koblingen forbinder motorcyklens motor med gearkassen, og sørger for, at kraften overføres til baghjulet uden tab og på en måde, som kan doseres. Derfor er koblingen en sliddel, som ind imellem har brug for vedligeholdelse. 

Vedligeholdelse af kobling

OBS!: dårligt udført arbejde kan give følgeskader, ja ligefrem medføre styrt! Omhu og det rigtige værktøj er altså en vigtig forudsætning!

Bemærk: før du begynder, skal du ved hjælp af en værkstedsbog til dit køretøj undersøge, om du får brug for specialværktøj. Maskiner som Honda CB 500 produktionsår 94, hvis koblingstrykplade holdes fast af en specialmøtrik, er heldigvis undtagelsen. Sæt dig ind i tilspændingsmomenter og særlige monterings- samt indstillingsforskrifter, der gælder særligt for dit køretøj. Husk også at beskytte dit garagegulv mod utilsigtet olielækage, før du tømmer motorolien over i en egnet beholder. Det er selvfølgelig nemmest, når motoren er varm! Mens motoren køler af, begynder du allerede at fritlægge koblingsdækslet og rengøre dets omgivelser for snavs. Ofte skal fodhvileren og eventuelt også kickstarteren afmonteres. Befri også koblingsudrykkeren inkl. indstillingsanordningen for eventuelle dæksler.

Vedligeholdelse af MC-kobling

Hvad nytter 150 hk, hvis man aldrig får dem ud på vejen? Ikke kun Dragster-kørere kender dette problem - for selv på en helt almindelig streetbike skal koblingen yde optimalt ved igangsætning og acceleration for at overføre kraften fra krumtapakslen til gearkassen uden tab og på en måde, så den kan doseres.

Koblingens funktion bygger på det fysiske princip om friktion, og er derfor en sliddel. Jo mere du forlanger af den, jo tidligere skal dens udskiftes. Koblingen udsættes f.eks. for særligt kraftige belastninger ved start med højt omdrejningstal i et lyskryds. Det lyder selvfølgelig fedt, hvis du starter med at lade nålen på omdrejningstælleren klatre op mod det "røde område" og derefter sætter i gang med halvvejs åbnet koblingsgreb. Men her er det desværre kun halvdelen af ydelsen, der når frem til drivstrengen, resten forvandles til varme og slid på koblingspladerne.

Før eller siden dør de omtalte plader, og når du så virkelig har brug for fuld kraft, høres der ganske vist en masse larm, men kraften når først frem til baghjulet med en vis forsinkelse. Og de surt opsparede penge til ferien ender igen på disken til køb af reservedele til kædesæt, dæk og friktionsplader...

Dette problem kendte vores bedsteforældre endnu ikke til. De første motorcykler fungerede nemlig stadigvæk uden kobling. For at standse skulle motoren slukkes, og igangsætningen var det rene rodeoshow. Dette ville selvfølgelig være alt for farligt i moderne trafik. Derfor er en kobling, der virker perfekt, uundværlig.

På moderne motorcykler - på nær et par undtagelser, har den våde flerpladekobling vundet indpas. Denne koblingstype kan man bedst forestille sig som en stor, rund sandwich i flere lag. I stedet for pølsen har du friktionsplader, og i stedet for brødet stålplader. Disse plader presses sammen med en trykplade ved hjælp af en række fjedre. I sammenpresset tilstand har du en lukket forbindelse mellem motor og gearkasse, der åbner sig, når du trækker i koblingsgrebet og fjerner fjedertrykket fra pladerne.

Størrelsen, antallet og arealet af pladerne er naturligvis afstemt nøjagtigt efter den enkelte motors ydelse. Resultatet sætter os så i stand til at sætte i gang blidt og uden ryk, og motorens moment overføres sikkert. Torsionsfjedre i koblingskurven dæmper i den forbindelse reaktioner fra belastningsskift og giver komfort.

Desuden virker koblingen beskyttende, når motoren ind imellem kvæles. Det optrædende slip beskytter så tandhjulene mod øget belastning. En god kobling virker naturligvis kun, hvis aktiveringen også virker perfekt. Ved hydraulisk aktivering skal du i princippet være opmærksom på de samme ting, som på skivebremsen: hydraulikvæsken bør ikke være ældre end 2 år, der må ikke befinde sig luft i anlægget, alle tætninger skal arbejde fejlfrit, stemplerne må ikke sidde fast (se gør det selv-tippet "Bremsebelægninger"). Her behøver der ikke være indstillet noget spillerum, for hydraulikken er selvefterstillende. Det forholder sig anderledes ved den mekaniske aktivering via wiretræk: ud over et fejlfri, teflonført eller smurt bowdentræk har indstillingen af spillerummet her en afgørende rolle. Et for lille spillerum får ved opvarmet kobling belægningerne til at glide, så de hurtigt slides, og desuden ødelægges stållamellerne på grund af overophedning (blåfarvning, skævheder i pladerne). For stort spillerum medfører derimod gearskifteproblemer. Motorcyklen har i stilstand tendens til at sætte i gang allerede ved trukket kobling og den er svær at sætte i tomgang. Det er klart - for koblingen kan nemlig ikke rigtigt adskilles. Dette kan også ske, når stållamellerne har trukket sig!

Rykkende ind- og udkobling tyder derimod oftest på en koblingskurv og medbringer, der er slået ind. Gennemgangen af koblingen og udskiftningen af belægningerne er på de fleste motorcykler muligt uden afmontering af motoren. Er man altså ikke bange for at få olie på fingrene, og har et vist håndværksmæssigt talent, kan man sagtens selv klare dette arbejde og spare en masse penge.


Vedligeholdelse af kobling – sådan er det gjort

Trin 1: læg værktøjet frem - dæk gulvet af - aftap olien

Trin 1: læg værktøjet frem - dæk gulvet af - aftap olien

01 – Læg værktøjet frem

Løsn og fjern dækselskruerne trin for trin med et egnet værktøj. Maskinelt spændte eller overlakerede skruer kan sidde rigtig godt fast. Her hjælper et let slag mod skruehovedet ofte. Krydskærvskruer kan bedst skrues ud med en slagnøgle.


Trin 2, fig. 1: løsn beslagets ærmer

Trin 2, fig. 1: løsn beslagets ærmer

Trin 2, fig. 2: løsning af dæksel

Trin 2, fig. 2: løsning af dæksel

02 – Løsning af dæksel

For at kunne løsne dækslet fra passtifterne, skal du bruge plastiksiden (!) på hammeren og slå forsigtigt hele vejen rundt på dækslet, indtil det løsner sig.

Bemærk: det er kun tilladt at bruge skruetrækkeren til at vippe med, hvis der på dækslet og huset findes relevante mellemrum/åbninger! Skub aldrig skruetrækkeren ind mellem tætningsfladerne, for dette kan medføre uoprettelige skader! Hvis dækslet absolut ikke kan løsnes, har du sikkert glemt en skrue! Som regel bliver tætningen hængende på begge flader og rives i stykker. Den skal altså under alle omstændigheder udskiftes. Fjern derefter omhyggeligt (og uden at beskadige tætningsfladen) resterne ved hjælp af tætningsfjerner eller bremserens og en tætningsskraber, og anvend senere en ny tætning. Sørg også for, at passtifterne bliver siddende!


Trin 3, fig. 1: løsn den centrale møtrik og skruer

Trin 3, fig. 1: løsn den centrale møtrik og skruer
 

Trin 3, fig. 2: afmontering af kobling

Trin 3, fig. 2: afmontering af kobling

03 – Afmontering af kobling

Nu har du koblingskurven foran dig. For at komme frem til dens indre, skal koblingstrykpladen først fjernes. Her er det sjældent en central møtrik, men derimod oftest et bestemt antal skruer, der skal løsnes. Arbejd altid trinvist (altid ca. 2 omdrejninger) og over kryds! Hvis koblingskurven skulle dreje med rundt, kan motorcyklen sættes i første gear og fodbremsen blokeres. Når skruerne er løsnet, kan trykfjedrene og trykpladen fjernes. Nu kan koblingens stål- og friktionsplader tages ud. Læg det hele på et stykke rent avispapir eller en klud på en måde, så du kan huske monteringsrækkefølgen.


Trin 4, fig. 1: mål koblingsfjeder

Trin 4, fig. 1: mål koblingsfjeder

Trin 4, fig. 2: kontrol af dele

Trin 4, fig. 2: kontrol af dele

04 – Kontrol af dele

Nu skal du kontrollere komponenterne: koblingsfjedre svækkes og skrumper med tiden. Mål derfor længden, og sammenlign værdien med slidgrænsen fra din værkstedsbog. Koblingsfjedre er relativt dyre (ca. 15 euro). Da svækkede fjedre kan føre til koblingsslip, anbefales det altid at udskifte dem, hvis du er i tvivl!

Stålpladerne, der er anbragt mellem friktionspladerne, kan slå sig under varme. De farves i så fald ofte blå. En kontrol er mulig ved hjælp af et søgerblad og et retteplan. I stedet for retteplanet kan man også bruge en glas- eller spejlplade. Man trykker lamellen let ned mod glaspladen og forsøger nu forskellige steder at finde spillerummet mellem de to med et søgerblad. Et let skævhed (op til ca. 0,2 mm) kan stadigvæk tolereres. Find den nøjagtige værdi i håndbogen til dit køretøj.

Misfarvede og skæve plader skal udskiftes. Det samme gælder for slidte koblingskurve og de indvendige medbringere. Lette hakker på belægningsføringernes flanker kan udglattes med en fil. Det er ganske vist tidskrævende, men sparer dig for en del penge. Delene skal afmonteres, så der ikke falder filespåner ind i motoren. For at afmontere koblingskurven skal den centrale møtrik løsnes. Hold fast i medbringeren med et specialværktøj. Du kan læse mere om dette i din håndbog. Kontrollér også tilstanden på støddæmperen på koblingskurven. Klaprende lyde, når motoren kører, tyder allerede på skader på grund af slid. I monteret tilstand må kurven godt have lidt spillerum, men den må ved kraftig drejning og vaklen overordnet ikke føles blød og udslået.


Trin 5: montering af kobling

Trin 5: montering af kobling

05 – Montering af kobling

Når du har besluttet hvilke dele, der skal udskiftes, går du i gang med samlingen. Med bremserens kan friktionsrester og snavs vaskes af de brugte dele. De rene og oliesmurte dele samles nu i omvendt rækkefølge. Kig i værkstedsbogen igen: det er vigtigt at lægge mærke til eventuelle markeringer på komponenterne, som henviser til en bestemt placering af delene!

Hvis koblingskurven ikke er blevet afmonteret, er det relativt nemt for dig: først skal koblingspladerne, startende og afsluttende med en friktionsbelægning (aldrig en stålplade) sættes i. Så lægges trykpladen på, og fjedrene kan sættes på med skruerne (det kræver ofte lidt tryk). Vær ved anbringelse af trykpladen igen opmærksom på eventuelle markeringer!

Til sidst skal skruerne spændes over kryds lidt ad gangen. Hvis der er oplyst en værdi for tilspændingsmomentet i din værkstedsbog, skal du altid brug en momentnøgle. Hvis ikke skal du spænde forsigtigt og ikke anvende kræfter - gevindene sidder nemlig i ret fine støbetapper på den indvendige koblingsmedbringer.


06 – Indstilling af spillerum

Ved koblingsaktivering med bowdentræk er indstillingen af koblingsspillerummet afgørende for arbejdsresultatet. Det kan indstilles ved hjælp af en indstillingsskrue i midten af koblingskurven, en lignende på den modsatte motorside eller ved udrykningsmekanismer i koblingsdækslet. Vær her altid opmærksom på de relevante oplysninger fra producenten.


Trin 7: påsætning af dæksel - trinvis stramning af skruer

Trin 7: påsætning af dæksel - trinvis stramning af skruer

07 – Påsætning af dæksel - trinvis stramning af skruer

Når vi har sørget for rene tætningsflader og en korrekt tætning, kan koblingsdækslet lægges på igen. Glem ikke passtifterne! Sæt skruerne i, start med at skrue dem i med håndkraft, og spænd dem derefter ud fra din fornemmelse eller med en momentnøgle iht. oplysningerne fra producenten.


Trin 8, fig. 2: justere af bowdentræk

Trin 8, fig. 2: justere af bowdentræk

Trin 8, fig. 2: efterjustering af bowdentræk

Trin 8, fig. 2: efterjustering af bowdentræk

08 – Efterjustering af bowdentræk

Indstillingen ved hjælp af bowdentræk foretages således, at der på koblingsgrebet er et spillerum på ca. 4 mm, før grebet møder belastning. Her må hulskruen ikke skrues langt ud!


Trin 8: fyld olie

Trin 8: fyld olie

09 – Fyld olie

Nu kan der fyldes olie på. Sørg for, at olieaftapningsskruen sidder godt fast! Derefter monteres fodhviler, kickstarter etc. og eventuelle blokeringer af bremse og baghjul fjernes. Når enden er god, er alting godt - men før du drejer kraftigt på "hjulpiskeren" igen, skal du lige kontrollere dit arbejde: start motoren i tomgang med trukket bremse og kobling, og sæt derefter blidt i første gear. Hvis du nu kan accelerere uden at hakke eller glide, har du gjort dit arbejdet godt og kan igen glæde dig til masser af dejlige kilometer på din maskine!


Bonustips til ægte gør det selv-folk

Er du gør det selv-typen - så fortvivl ikke!

Vi kender det allesammen: en eller anden irriterende del vil ikke samles, som den skal. Griber man nu til det tunge skyts og forsøger med vold og magt, taber man slaget. Den skade, du risikerer at forvolde, kan komme til at ærgre dig endnu mere i sidste ende! Når du kan mærke, at du er ved at eksplodere, så stands arbejdet. Få lidt at spise og drikke, tænk på noget andet, fald lidt ned - efter et stykke tid kan du prøve igen, og vupti: 

Gør det selv-arbejde kræver plads:

Skal man demontere en motor eller noget i den stil, skal man finde sig et andet sted end køkkenet og stuen. Og undgå hellere meningsløse diskussioner med dem, du bor sammen med, om det rimelige i at anvende disse rum. Find en egnet plads med relevant værkstedsinventar samt rigeligt med plads til anbringelse af samle- og opbevaringskasser. Ellers ender du med ikke at kunne finde skruerne og delene igen.

Sørg for altid at have et digitalkamera eller en mobiltelefon ved hånden:

Sørg for altid at have et digitalkamera eller en mobiltelefon ved hånden: man kan ikke huske alting selv. For det er meget nemmere hurtigt lige at tage et billede af et tandhjuls placering, kablernes fordeling eller hvordan særlige dele er sat sammen. På den måde kan du huske opbygningen ned til mindste detalje og kan også efter flere uger samle det hele igen uden problemer.


Vores anbefaling


Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.