Værd at vide om tændrør 

Tændrør sættes på en hård prøve - de befinder sig altid midt i brændpunktet, altid dér, hvor det går hårdt for sig. Hvordan klarer de dét? Og hvilke er de rigtige? 

Værd at vide om tændrør

 Tændrør - grundlæggende viden

Ingen benzinmotor uden tændrør: en konstant, tilstrækkeligt kraftig tændingsgnist er vigtig for gode koldstartsegenskaber, høj ydelse, moderat udstødning af skadelige stoffer og lavt benzinforbrug for motoren.

Et tændrør skal alt efter omdrejningsforholdene afgive sine tændingsgnister til motoren mellem 500 og ca. 5000 gange i minuttet og er i den forbindelse udsat for kraftigt vekslende termik og høje trykforskelle - de hører derfor til motorcyklens højtbelastede sliddele og skal alt efter angivelserne fra producenten udskiftes med jævne mellemrum.  

Tændrørets opbygning

Ved den øverste ende af tændrøret sidder tilslutningen (fig. 1 a) til tændrørshætten. Her når den højspænding, der generes af tændingsenheden fra tændspolen, tændrørene ved hjælp af det tykke tændingskabel. Tilslutningen (SAE-møtrik eller 4 mm-gevind) skal altid passe til den anvendte tændrørshætte, så det sikres, at den sidder godt fast!

Midterelektroden (fig. 1 b) leder strømmen frem til den anden ende af tændrøret. Derfra springer strømmen over til stelelektroden (fig. 1 c) i form af en gnist og antænder blandingen af benzin og luft i forbrændingskammeret.

En støjdæmpningsmodstand (fig. 1 d) i midterelektroden forhindrer interferens i omgivelserne (f.eks. ved modtagelse af radio) og beskytter desuden køretøjets følsomme elektronik mod elektromagnetiske impulser. Hvis der anvendes et tændrør uden støjdæmpningsmodstand, skal hætten være udstyret med en sådan. For at spændingen kun aflades, dér hvor den skal, er midterelektrode og støjdæmpningsmodstand isoleret af en keramisk isolator (fig. 1 e). Dens bølgede form tjener samtidig som barriere mod krybestrøm (fig. 1 f), ved at den forlænger vejen for evt. vildfarne elektroner.

Tændrørets opbygning

Fig. 1: a) Tilslutning; b) Midterelektrode; c) Stelelektrode; d) Støjdæmpningsmodstand; e) Isolator; f) Krybestrømsbarrierer; g) Metalhus; h) Tætningsring; i) Indre pakninger (med talkumring); 

Metalhuset er med sit gevind (fig. 1 g) ansvarligt for, at tændrøret sidder godt fast i topstykket. Desuden udgør det tændrørets jordforbindelse og bidrager væsentligt til varmeafledningen. For at forbrændingstrykket i forbrændingskammeret ikke skal forsvinde mellem tændrøret og topstykket, sørger en tætningsring for en gastæt forbindelse - selv ved forskellig udvidelse af begge dele under varmepåvirkning. Tætningsringen (fig. 1 h) tjener i øvrigt også til varmeudveksling. Den samme opgave har de indre pakninger (fig. 1 i). Bortset fra, at der her er tale om den gastætte forbindelse mellem isolator og metalhus.

Hvad betyder koden på et tændrør?

På alle tændrør sidder der en kryptisk kombination af bogstaver og tal. Det er vigtigt, at forstå hvad koden betyder, for at vide om tændrøret passer til din motorcykel. NGK afmærker for eksempel sine tændrør, som vist her (se grafikken "Mærkning af tændrør" forneden).


Mærkning af tændrør

Her oplyses standard-typeteksten. Der findes ud over dette også et par særlige betegnelser.

Hvad skal man være opmærksom på ved udskiftning af tændrør?

Et forkert tændrør på motorcyklen kan medføre utilfredsstillende motorgang eller ydelsestab og påvirke benzinforbruget eller startegenskaberne negativt. I ekstreme tilfælde kan de endda medføre alvorlige motorskader. Brug altid de tændrør, som foreskrives af køretøjsproducenten iht. brugsanvisningen, servicedatabladet eller værkstedshåndbogen for lige netop din MC-model, og kig i listen fra tændrørsproducenten. Denne liste viser dig også, om der til din MC-model fås et iridium-tændrør med en højere teknisk værdi.

B

 

P

 

R

 

5

Gevinddiameter/sekskant Struktur Støjdæmpningsmodstand Varmeværdi --- >
A 18 mm / 25,4 P Fremskudt isoleringsspids R Modstand  2 +Varme typer
B 14 mm / 20,8  Kompakt tændrør Z Induktiv modstand  4 + 
C 10 mm / 16,0  Overflade/semi-overfladeudledning      5 + 
D 12 mm / 18,0          6 + 
E 8 mm / 13,0          7 – 
AB 18 mm / 20,8          8 – 
BC 14 mm / 16,0          9 – 
BK 14 mm / 16,0         10 –Kolde typer
DC 12 mm / 16,0            

E

 

S

 

-11

Gevindlængde Konstruktionskendetegn Elektrodeafstand
E 19,0 mm B Fast SAE-tilslutningsmøtrik (CR8EB) isoleringsspids Tom Motorcykel: 0,7-0,8 mm; Bil: 0,8-0,9 mm
EH 19,0 mm, ført halvvejs ud CM Skråt udført stelelektrode, kompakt type (isoleringslængde: 18,5 mm) -8 0,8 mm
H 12,7 mm CS Skråt udført stelelektrode, kompakt type (isoleringslængde: 18,5 mm) -9 0,9 mm
L 11,2 mm G, GV Motorsportstændrør -10 1,0 mm
F Konisk sæde I Iridium-elektrode -11 1,1 mm

 

 

 

 

 A-F---10,9 mm IX Iridium-tændrør -13 1,3 mm
 B-F---11,2 mm J 2 stelelektroder (specialform) -14 1,4 mm
 B-EF--17,5 mm K 2 stelelektroder -15 1,5 mm
 BM-F--7,8 mm -L Forringet varmeværdi    
Tom Kompakt tændrør -LM Kompakt type (isoleringslængde: 14,5 mm)    
  BM---9,5 mm N Særlige stelelektroder -S Særlig tætningsring
  BPM--9,5 mm P Platinelektrode -E Særlig modstand
  CM---9,5 mm Q 4 stelelektroder    
    S Standardtype    
    T 3 stelelektroder    
    U Semioverfladeudledning    
    VX Platin-tændrør    
    Y Midterelektrode med V-rille    
    Z Særlig konstruktion    

Varmeværdi

Tændrørets varmeværdi er en parameter for tændrørets temperaturforhold i motoren. Er tændrøret for "koldt" for motoren, opnås der ikke en tilstrækkelig arbejdstemperatur (500-900° C), og tændrøret har derfor tendens til at tilsode, elektroderne/elektrodefoden er for mørk, selvom karburatorindstillingen er korrekt. Tændingsenergi går tabt. Hvis tændrøret derimod er for "varmt", kan der opstå glødetændinger og som følge deraf skader på stempler og ventiler.  

Jo højere motoren er belastet, altså jo varmere den er under drift, jo koldere skal tændrøret være. Udvikler en langsomt kørende motor derimod lavere varme, kræves der et varmere tændrør.

Køretøjsproducenterne gør sig anstrengelser for at anbefale en tændrørsvarmeværdi til den enkelte model, der tilgodeser en bred allroundanvendelse. Anvendes et køretøj overvejende under specielle forhold eller er motoren blevet tunet, kan en anden varmeværdi i visse tilfælde være en fordel, selvom tændrørstypen er den samme - men her skal man være forsigtig.  

Drosles et køretøj altså ned eller kører det næsten udelukkende med lav hastighed i bytrafik, og er tændrøret altid sodet til, så der f.eks. opstår startproblemer, kan det hjælpe med et varmere tændrør, som har bedre fribrænding (NGK: lavere tal). Men start altid først med at kontrollere, om karburatorindstillingen er korrekt - måske er blandingen simpelthen for fed eller der foreligger andre fejl. Søg evt. råd hos et faguddannet værksted, før du ændrer tændrørets varmeværdi, eller prøv med et iridium-tændrør, hvis de fås til din MC-model.

Hvis du omvendt har en meget sportspræget kørestil med et tunet køretøj eller primært kører på motorvej og motoren bliver varm, selvom karburaturindstillingen er perfekt, kan et koldere tændrør (NGK: højere tal) hjælpe. Også her er det vigtigt at søge råd på et specialværksted.


Fig. 2:  tændrørsudseende for et intakt tændrør

Fig. 2:  tændrørsudseende for et intakt tændrør

Tændrørsudseende: skadesbilleder Normalt udseende for et brugt tændrør

 Tændrørsudseende for et intakt tændrør

Sådan ser et intakt tændrør ud. Den grå-hvide farvning er harmløs. Den stammer fra brændstofadditiver, der efterlader rester ved forbrænding og skyldes en almindelig, normal forbrænding.

Fig. 3: tændrør med aflejringer

Fig. 3: tændrør med aflejringer 

Aflejringer

Her ser du et tændrør med kraftige aflejringer. De kan f.eks. skyldes dårlig brændstofkvalitet, højt olieforbrug ved motorer med mekanisk slitage eller forbrænding af kølevæske ved beskadiget topstykkepakning og fremmer glødetændinger (aflejringerne har efterglødning).

Fig. 4: tændrør med isoleringsbrud

Fig. 4: tændrør med isoleringsbrud 

Isoleringsbrud

Et isoleringsbrud, som det ses i fig. 4, kan medføre motorskade. Årsagen til sådanne isoleringsbrud er oftest brug af et forkert drejemoment, eller at tændrørene før monteringen er blevet tabt på et hårdt underlag (f.eks. værkstedsgulvet).

Fig. 5: tændrør med smeltning

Fig. 5: tændrør med smeltning 

Smeltning

På dette tændrør er midter- og stelelektrode smeltet sammen. Det sker, når tændrøret blever overophedet. Her kan smeltning af stemplet heller ikke udelukkes. Årsagen kan findes i valget af forkert tændrør (forkert varmeværdi) eller en fejlfunktion på motoren (bankende forbrænding eller glødetænding).

Fig. 6: tændrør med tilsodning

Fig. 6: tændrør med tilsodning

Tilsodning

Tilsodning optræder, hvis tændrøret ofte anvendes under dets selvrensningstemperatur (450° C) - hvis der f.eks. kun køres korte strækninger eller der er valgt en forkert varmeværdi (for koldt).


Fig. 7: man ser det straks - den tynde midterelektrode på et iridium-tændrør

Fig. 7: man ser det straks - den tynde midterelektrode på et iridium-tændrør 

Iridium-tændrør

Som alternativ til standard-tændrør kan der til mange MC-modeller anvendes iridium-tændrør med højere teknisk værdi. De har en iridium-legering på spidsen af midterelektroden. Ædelmetallet iridium er et af de hårdeste metaller i verden. Det smelter først ved 2.450° C og er meget resistent mod gnisterosion. Derfor holder iridium-tændrør i gennemsnit dobbelt så længe som standard-tændrør! Desuden gør ædelmetallet det muligt at gøre midterelektroden væsentligt tyndere, så den opnår en tykkelse på kun 0,6 mm.

Disse foranstaltninger reducerer spændingsbehovet ved tænding betragteligt, gør tændingsgnisterne kraftigere og forbedrer udbredelsen af flammefronten i forbrændingskammeret. Iridium-tændrør holder altså ikke kun længere, de optimerer også forbrændingen i motoren. Elektroderne selv har en bedre fribrænding, tændrøret har mindre tendens til tilsodning. Som resultat påvirker dette startegenskaberne, motorydelsen, den spontane respons fra gashåndtaget og benzinforbruget positivt. Iridium-tændrør er også perfekte til klassiske køretøjer eller hvis der køres meget bykørsel.


Fig. 8: ikke støjdæmpede tændrør skal have en tændrørshætte med støjdæmpningsmodstand

Fig. 8: ikke støjdæmpede tændrør skal have en tændrørshætte med støjdæmpningsmodstand

Støjdæmpning

Enten tændrøret eller tændrørshætten skal være udstyret med en støjdæmpningsmodstand for at forhindre interferens i omgivelserne eller fejl på køretøjets elektronik. Dette er et krav fra lovgivningens side. På motorcykler er det tilstrækkeligt, hvis enten tændrøret eller tændrørshætten er udstyret med en støjdæmpningsmodstand på 5 kiloohm. En for høj modstand svækker tændingsgnisten. Det er derfor unødvendigt og ikke anbefalelsesværdigt at anvende støjdæmpede tændrør og støjdæmpede hætter sammen (selvom de fleste motorer stadigvæk vil kunne starte).


Fig. 9: kontrol med et søgerblad kan give dig oplysning om, hvorvidt elektrodeafstanden er korrekt

Fig. 9: kontrol med et søgerblad kan give dig oplysning om, hvorvidt elektrodeafstanden er korrekt 

Elektrodeafstand

Den korrekte afstand mellem stelelektrode og midterelektrode er afgørende for en effektiv tændingsgnist - er den ikke korrekt, kan det medføre tændingssvigt eller øget benzinforbrug. Er stelelektroden bøjet mod midterelektroden, f.eks. fordi tændrøret er faldet på gulvet ved en fejl, tænder det ikke. Er afstanden for lille, vil forbrændingen være dårlig, er den for stor, vil der kræves mere tændingsenergi for at generere en gnist end tændingsanlægget leverer.


Fig. 10: rengøring af tændrør med en messingbørste

Fig. 10: rengøring af tændrør med en messingbørste 

Rengøring af tændrør

Elektrodeafstanden ligger alt efter MC-modellen og tændrørstypen som regel mellem 0,6 og 0,8 mm, værdier op til 1,1 mm forekommer sjældent. Slå den op i tabellen over tændrørsproducenter eller i dokumentationen fra MC-producenten, og kontrollér med et søgerblad på tændrøret. Hvis afstanden ikke er korrekt, kan elektroden bøjes ganske forsigtigt med en lille skruetrækker eller en tang. Før monteringen bør tændrøret rengøres med en tændrørsbørste.


Fig. 11: smør tændrørsgevindet med kobber- eller keramikpasta før monteringen

Fig. 11: smør tændrørsgevindet med kobber- eller keramikpasta før monteringen

Montering

Udskiftning af tændrør skal altid ske ved afkølet motor, ellers kan gevindet tage skade. Træk tændrørshætten af tændrøret, og start med at undersøge den for skader og korrosion (udskift evt.). Undersøg FØR den skrues ud, om der sidder snavs i tændrørsskaftet og fjern det (f.eks. med en støvsuger). Skru det gamle tændrør ud med den rigtige tændrørsnøgle.

Det anbefales, at smøre tændrørsgevindet let med kobber- eller keramikpasta før monteringen (ikke smørefedt). Det forhindrer fastbrænding af tændrøret i topstykket, men har den ulempe, at der meget let kommer til at sidde snavs og sandkorn fast, når man skruer tændrøret ud og lægger det til side. Dette vil medføre skader på gevindet - man skal altså være meget opmærksom på renhed under arbejdet.

Bemærk: Når det nye tændrør skrues i, skal du sørge for, at det ikke kommer til at sidde skævt. Brug ikke vold! Hvis tændrøret ikke er nemt at skrue i, skal du skrue det ud igen, og kontrollere gevindet. Er gevindet i topstykket beskadiget, kan det evt. reddes ved efterskæring med en passende gevindskærer. Læs mere under gør det selv-tippet Skær gevind.


Fig. 12: tændrørsgevind er følsomme - spænd hellere med en momentnøgle

Fig. 12: tændrørsgevind er følsomme - spænd hellere med en momentnøgle  

Har du ingen momentnøgle til rådighed, kan du i steded bruge følgende "gammeldags" tommelfingerregel: et nyt tændrør skrues i med håndkraft og skrues derefter med forsigtighed en halv omgang videre med en tændrørsnøgle, så pakningen sætter sig og tændrøret sidder fast. Et brugt tændrør, hvor tætningsringen allerede har sat sig, skrues kun en kvart omgang videre for at sidde fast.

Tip: Det nye tændrør tilspændes med momentnøglen iht. tilspændingsmomentet i nedenstående tabel (fig. 12). Læs mere under gør det selv-tippet Momentnøgler - grundlæggende viden.

tilspændingsmomenter for tændrør (Tabelle)
TopstykkematerialeGevind-Ø for tændrør med fladt sæde (med pakning)Gevind-Ø for tændrør med konisk sæde
18 mm14 mm12 mm10 mm18 mm14 mm
Støbejernshoved35 – 45 Nm25 – 35 Nm15 – 25 Nm10 – 15 Nm20 – 30 Nm15 – 25 Nm
Aluminiumshoved35 – 40 Nm25 – 30 Nm15 – 20 Nm10 – 12 Nm20 – 30 Nm10 – 20 Nm

Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.