Kontrol og udskiftning af styrehovedleje 

Styrehovedlejet forbinder forhjulet med resten af motorcyklen. Det er klart, at denne vigtige komponent har afgørende betydning for køreegenskaberne og kræver regelmæssig vedligeholdelse. 

Kontrol og udskiftning af styrehovedleje

Test tilstand og indstilling af styrehovedlejet

Hvis du ved høj fart eller i langstrakte kurver har følelsen af at sidde på ryggen af en klapperslange, skyldes det muligvis et dårligt indstillet eller defekt styrehovedleje. Selv om du har været så heldig at være skånet for denne følelse indtil videre, er det fornuftigt ind imellem at kontrollere, om det er indstillet korrekt.

For at opnå optimal kontrol af styrehovedlejet skal du bede en anden person om hjælp. Klods motorcyklen op, så forhjulet befinder sig et stykke oppe i luften (ikke med en forhjulsløfter). Er der central støttefod, skal den anden person sætte sig så langt bagud på sædebænken som muligt. Den anden person griber fat om den nederste ende af forgaflen med begge hænder og bevæger den frem og tilbage i ryk. Hvis der konstateres spillerum, skal lejet indstilles igen. Til dette formål skal klemmeskruerne til gliderøret (nederste gaffelbro) og den store, centrale skrue på den øverste gaffelbro løsnes. Indstillingen sker ved let stramning af indstillingsmøtrikken (sidder under den øverste gaffelbro) med en hagenøgle. Lejet må efter indstilling ikke have spillerum og skal bevæge sig let.

Den anden test kontrollerer tilstanden på lejet. Drej forgaflen til ligeud-position, og vip derefter skiftevis styret let ind i et højresving og derefter igen fra ligeud-positionen ind i et venstresving. Er forgaflen i den forbindelse svær at bevæge, skal indstillingen løsnes lidt igen.

Hvis man mærket selv ganske lette fikseringspunkter, skal lejet udskiftes. Men husk, at evt. kabler, aksler og hydraulikslanger kan gøre, at måleresultatet bliver forkert. Et fikseringspunkt optræder især i ligeud-positionen, fordi denne position belastes kraftigst. Mange motorcykler, især ældre, er stadigvæk udstyret med kuglelejer. På kuglelejer bærer hver kugle kun på et ganske lille punkt - derfor udvikler der sig med tiden et fikseringspunkt. Det anbefales at gå over til koniske rullelejer, der har længere levetid - på dem bærer hver rulle over hele sin længde. Der er altså langt større kontakt til lejeskålen, og vægten fordeler sig bedre. Desuden er koniske rullelejer ofte billigere end de originale kuglelejer.


Styrehovedleje udskiftning – sådan er det gjort

Trin 1: fritlæggelse af styrehovedleje

Trin 1: fritlæggelse af styrehovedleje

01 – Fritlæggelse af styrehovedleje

Størstedelen af tiden til denne reparation skal man bruge på først at få fritlagt styrehovedlejet. Her har du to muligheder: enten afmonterer du alle de enkelte dele en ad gangen (forhjul, bremseanlæg, gaffelben, styr, evt. kåber, instrumenter etc.) eller du forsøger at lade enkelte moduler blive siddende sammen - sidstnævnte sparer dig for et par arbejdstrin. Tag f.eks. styret af, men lad det hele blive siddende på, læg det forsigtigt til side med kabler, evt. instrumenter, bowdentræk og komplet bremseanlæg. Hvis bremsevæskebeholderen kan fortsætte med at være lodret, slipper du endda for udluftningen, for du skal på intet tidspunkt åbne bremseanlægget. Uanset, hvilken metode der anvendes, anbefales det altid at fjerne tanken, så ridser og buler undgås. Den centrale skrue til gaffelåget skal løsnes, så længe gaffelrørene stadigvæk er monteret, fordi styrendestoppet mellem den nederste gaffelbro og stellet på den måde kan udnyttes.


Trin 2: aftagning af øverste gaffelbro

Trin 2: aftagning af øverste gaffelbro

02 – Aftagning af øverste gaffelbro

Er det nu kun de to gaffelbroer, der befinder sig på stelhovedet, kan den centrale møtrik til den øverste gaffelbro fjernes. Nu kan den øverste gaffelbro tages af, og man har frit udsyn til indstillingsmøtrikken.


Trin 3: udtrækning af gaffelbroen nedefter

Trin 3: udtrækning af gaffelbroen nedefter

03 – Udtrækning af gaffelbroen nedefter

Indstillingsmøtrikken skrues af med en hagenøgle og der holdes fast i den nederste gaffelbro med den ene hånd, så den ikke falder ned på gulvet. Hvis du trækker gaffelbroen ned for at få den ud, vil de enkelte kugler i det nederste leje falde ud mod dig, medmindre du allerede har et konisk rulleleje.


Trin 4: uddrivning af lejeskåle

Trin 4: uddrivning af lejeskåle

04 – Uddrivning af lejeskåle

Efter aftørring af det gamle fedt ser du den øverste og nederste lejeskål i styrehovedet. For at presse dem ud skal der anvendes en uddriver. Hvis der er monteret et kugleleje, har du en tilstrækkeligt stor flade til at sætte uddriveren på. Hvis der allerede fra fabrikken er monteret koniske rullelejer, er der som regel anbragt to slidser i stellet, der gør det muligt at anbringe en uddriver. Lejeskålene skal altid drives ud ensartet, og uden af de kommer til at sidde skævt, så du undgår beskadigelse af lejesædet. Slå skiftevis meget forsigtigt til venstre og højre på den enkelte lejeskålskant lidt ad gangen.


Trin 5: indpresning af nye lejeskåle

Trin 5: indpresning af nye lejeskåle

05 – Indpresning af nye lejeskåle

Nu anbringes de nye lejeskåle i styrehovedet. Tip: afkøl lejeskålene (f.eks. i en fryser), og opvarm styrehovedet (med en varmluftblæser). Udvidelsen fra varmen og sammentrækningen fra kulden gør montagen nemmere. Er man ikke i besiddelse af et specialværktøj, kan man også selv bygge et. Tag en 10 mm-gevindstang, to tykke skiver på størrelse med lejeskålene og træk lejerne i styrehovedet ved hjælp af to møtrikker. Har du ingen gevindstang, slås lejeskålene i ensartet og lige med en pal/et stykke rør og en hammer. Det anvendte værktøj skal passe meget nøjagtigt til kanten på lejet, så skader forhindres, da kanten er meget smal. Slå aldrig på løbefladen! Slut altid af med at kontrollere, om lejeskålene nu også er blevet presset helt i bund, og sidder fast i rammehovedet. Hvis lejeskålene allerede falder ind i rammehovedet af sig selv, er lejesædet udvidet eller beskadiget. Så hjælper det kun at kontakte et værksted, hvor en fagmand kan undersøge stellet nøjagtigt og evt. montere lejer i overstørrelser eller klæbe skålene fast.


Trin 6: fjernelse af gammelt leje

Trin 6: fjernelse af gammelt leje

06 – Fjernelse af gammelt leje

Nu skal det fastpressede leje til det nederste gaffelåg udskiftes. Dette gøres ved at sætte en mejsel i mellemrummet mellem leje og gaffelbro og drive mejslen så langt ind med en hammer, at det hæves et par millimeter. Nu kan lejet løftes af med to store skruetrækkere eller monteringsgreb.


Trin 7: påsætning af konisk rulleleje med et monteringsværktøj til styrehovedlejer

Trin 7: påsætning af konisk rulleleje med et monteringsværktøj til styrehovedlejer

07 – Påsætning af konisk rulleleje med et monteringsværktøj til styrehovedlejer

For at montere det nye leje kræves der et passende monteringsværktøj til styrehovedlejet. Start med at sætte støvtætningen på og derefter en udligningsskive, hvis den forefindes (ofte ved koniske rullelejer en del af tilbehøret) og til sidst det nye leje. Der må kun slås på den inderste ring, og aldrig på lejeburet. Den mindste skade på lejeburet kan føre til, at rullerne ikke længere kan dreje, og lejet vil være ødelagt! Er lejet monteret, smøres det tilstrækkeligt, f.eks. med Castrol LM2. Kontrollér endnu en gang, om støvhætten sidder korrekt.


Trin 8: samling af smurte dele og indstilling

Trin 8: samling af smurte dele og indstilling

08 – Samling af smurte dele og indstilling

Smør ligeledes det øverste leje rigeligt med fedt. Stik den nederste gaffelbro i styrehovedet, og læg det fedtsmurte leje på oppefra. Sæt nu indstillingsmøtrikken på, og spænd den med håndkraft (den egentlige indstilling sker først ved samling af gaflen). Læg den øverste gaffelbro på, og sæt den store, centrale skrue løst på. Monter gaffelbenene - vent med at stramme klemmeskruerne til den nederste gaffelbro. Indstillingen af lejets spillerum sker nu med en hagenøgle, så lejet er uden spillerum og bevæger sig let. Hvis du ikke kan finde en rigtig indstilling og lejet hakker, kan det være, at de nye lejer eller styrehovedet er beskadiget. Først nu spændes den centrale skrue og derefter klemmeskruerne til den nederste gaffelbro med et tilspændingsmoment iht. producentens oplysninger. Kontrollér indstillingen en gang til, for det sker, at lejets spillerum er blevet reduceret efter stramning af den centrale møtrik.

Når du færdigmonterer motorcyklen, skal du være opmærksom på producentens oplysninger om tilspændingsmomenter. Udluft evt. bremsen. Hold under den efterfølgende prøvekørsel altid øje med, om forgaflen arbejder uden spændinger samt om styringen flakker eller laver klaprende lyde.


Bemærk: efter 200 kilometer anbefales det at kontrollere spillerummet igen. Det kan godt være, lejerne har sat sig en smule.



Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.