Udførelse af luftfilterservice 

Motorcykler skal også kunne trække vejret dybt. Og det kan de kun med et rent luftfilter med god vedligeholdelse. 

Udførelse af luftfilterservice
Louis How To Videos

Bemærk: Videoerne er på tysk.

Kontrol og vedligeholdelse af luftfiltre på motorcyklen

Et af de vigtigste servicepunkter på en MC er kontrol og vedligeholdelse af luftfilteret. For hvis der trænger snavspartikler ind i motoren ved hjælp af karburatoren og indsprøjtningssystemet, giver det øget slitage på cylindre og stempelringe og afkorter drivsystemets levetid unødigt.

Tilstrækkeligt med ren luft er ligeså vigtig for at motoren kan køre godt, som ren benzin. Kun når mængdeforholdet mellem luft og benzin passer nøjagtigt, kører motoren, som den skal. Hvis lufttilførslen begrænses af et tilstoppet, for gammelt luftfilter, falder motorydelsen og brændstofforbruget stiger. Tændrør kan sode til på karburatormotorer, da blandingen af luft og benzin bliver federe.

Derfor skal du altid holde luftfilteret rent - og vedligeholde det regelmæssigt. Køretøjets brugsanvisning fortæller dig, med hvilke intervaller filteret skal renses eller udskiftes. Men det afhænger også af køreområdet og anvendelsen. Enduro-kørere f.eks., der ofte kører offroad, skal kontrollere luftfilteret oftere, og cross-kørere skal endda kontrollere det dagligt.


Lille luftfilterguide

Der findes forskellige typer af luftfiltre. Og de kræver forskellige typer af vedligeholdelse/forskellige udskiftningsintervaller:

Smøring af luftfiltre af skumplast

Smøring af luftfiltre af skumplast

Skumfiltre

Skumfiltre kan rengøres og genbruges, så længe skumplasten ikke er begyndt at smuldre. Vedligeholdelsesintervallerne ligger som regel omkring 5.000 km.

Rengøring: For at rengøre filteret skal du vaske det i opvaskemiddel, forsigtigt trykke vandet ud og efter tørring smøre det let med motorolie. Ved 2-takt-motorer skal der anvendes 2-takt-olie. Påfør kun en lille smule olie, da tændrørene ellers vil blive smurt ind i olie.

Som kontrol trykker man luftfilteret sammen, når det er blevet smurt med olie, og der må nu ikke dryppe olie ud. Anvend ved vask ikke rengøringsmidler, der indeholder opløsningsmidler. Disse midler vil angribe skumplasten. Anvend heller ikke en ukendt type skumplast til at lave dit eget luftfilter med, for luftfiltre består mest af specielt polyuretan-skumplast, der er bestandigt mod olie og benzin.


Forsigtig udbankning af papirluftfilteret

Forsigtig udbankning af papirluftfilteret

Papirfiltre

Vedligeholdelsesintervallerne for et papirfilter ligger som regel mellem 10.000 og 20.000 km.  

Rengøring: Tørre papirfiltre kan man rengøre ved at banke forsigtigt på dem og blæse dem igennem med trykluft indefra og ud. Anvend ikke børster eller andet værktøj til at rengøre et papirfilter med, for det vil kunne ødelægge filterpapiret. Det bedste er straks at udskifte det gamle filter med et nyt, især fordi et nyt papirfilter ikke er særlig dyrt.  

Ønsker man at forlænge udskiftningsintervallet væsentligt, kan man investere i et permanent luftfilter, for de kan genanvendes efter rengøring.


Find de permanente luftfiltre i tilbehørssortimentet hos Louis

Find de permanente luftfiltre i tilbehørssortimentet hos Louis

Permanente luftfiltre

På kraftige motorcykler bliver der efterhånden fra fabrikken oftere og oftere monteret permanente luftfiltre. Men der findes også udskiftningsfiltre som erstatning for papirfiltre. Permanente filtre skal kun udskiftes efter ca. 80.000 km, men de bør kontrolleres og rengøres efter senest 10.000 km.

De har ganske vist en smule mindre luftgennemgang, hvilket i hvert fald i teorien er godt for motorydelsen, men motorens reaktionsevne, når der gives gas, forbedres også ofte.

Rengøring: Firmaet K&N f.eks. fremstiller permanente filtre af et særligt tekstilmateriale. Når de bliver snavsede, vasker man dem i et specielt rengøringsmiddel fra producenten, smører dem let med den tilhørende specialolie og man kan så genanvende dem. Investeringen i et permanent luftfilter betaler sig altså i det lange løb.

Tørre permanente filtre, f.eks. af mærket Sprint, er endnu lettere at rengøre. De er lavet af specielt polyesterstof og rengøres bare med en pensel eller blæses igennem med trykluft. Der kræves ikke rengøringsmiddel eller luftfilterolie.


Luftfilter-vedligeholdelse – sådan er det gjort

Trin 1: lokalisering og fritlæggelse af luftfilterkasse

Trin 1: lokalisering og fritlæggelse af luftfilterkasse

01 – Åbn luftfilterboksen

For at komme til at vedligeholde filteret skal man åbne luftfilterkassen. Alt efter det enkelte køretøj gemmer den sig under tanken eller under sædebænken/under sidedækslet. Når man har lokaliseret og fritlagt den, kan dækslet fjernes. Bemærk: læg mærke til, hvordan filteret er monteret eller tag et billede, før du tager filterelementet ud.


Trin 2: rengøring af den indvendige side af luftfilterkassen

Trin 2: rengøring af den indvendige side af luftfilterkassen

02 – Rengøring af luftfilterkassen

Kassen rengøres indvendigt med f.eks. en støvsuger, og tørres af med en ren og fnugfri klud.


Trin 3: gennemblæsning af permanent luftfilter med trykluft

Trin 3: gennemblæsning af permanent luftfilter med trykluft

03 – Rengør filterindsatsen

Den enkelte filterindsats rengøres i overensstemmelse med den enkelte filtertype. I vores eksempel rengør vi et permanent luftfilter.


Trin 4: Top-markering

Trin 4: Top-markering

04 – Installation af det rensede filter

Ved montering af det rengjorte filter skal du være opmærksom på monteringspositionen igen. De fleste luftfiltre har en markering øverst, hvor der står TOP. Tætningskanten hele vejen rundt skal flugte fuldstændig med huset, så motoren ikke kan trække ufiltreret ekstra luft ind. Man kan fedte gummikanterne lidt, så eventuel snavs bliver fanget.


Trin 5: kontrol af indsugningsgummielementer

Trin 5: kontrol af indsugningsgummielementer

05 – Kontroller eksterne abnormiteter

Ved luftfilterservice bør man også lige kaste et blik på luftfilterkassens omgivelser. Har blade eller måske en gammel klud sat sig fast i kassens indsugning? Er forbindelsen mellem luftfilterkassen og gasspjældsstudsen i orden, sidder alle spændebånd fast, er indsugningsgummielementerne på plads og fri for revner? Revnede gummielementer skal udskiftes, ellers er der risiko for, at motoren trækker ekstra luft ind, og dermed kører dårligere, hvilket på længere sigt kan medføre motorskader.


Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.

SearchWishlistUser AccountCartArrow LeftArrow RightArrow Right ThinIcon HomeIcon HomeMenuArrowCaret DownCloseResetVISAmatercardpaypalDHLHermesCheckCheck-additionalStarAdd to Shopping Cartchevron-leftchevron-rightSpinnerHeartSyncGiftchevron-upKlarnaGridListFiltersFileImagePdfWordTextExcelPowerpointArchiveCsvAudioVideoCalendar