Skruelære 

Skruer og møtrikker holder motorcyklen sammen - men kun, hvis man ved, hvordan man skal håndtere dem. 

Skruelære

Skruer - grundlæggende viden

Skruer er bindeleddet mellem de forskellige komponenter på motorcyklen. De findes i forskellige former, farver og materialer, de kan øge motorcyklens optiske værdi eller give den et uheldigt udseende, og hvis de har et overskruet hoved eller ikke længere kan skrues ud, giver de os virkelig problemer: de dumme skruer. Da skruer slet ikke bare er skruer, skal man ved udskiftning altid være opmærksom på et par ting, så resultatet bliver flot, kan modstå belastning og holde.


Former, funktioner

Fig. 1: Ødelagte skruer

Fig. 1: Ødelagte skruer 

Skruer

Kraftigt belastede, større skruer og bolte på køretøjet har som regel et sekskantet hoved, fra og med 8 mm eller mindre vil der ofte være anvendt et hoved med unbrako eller multitand.

Traditionelle lige- eller krydskærvskruer skal man altid håndtere med forsigtighed og med skruetrækkere, der passer godt, ellers bliver de hurtigt ødelagt (fig. 1).

Derfor anbefales det så vidt muligt at udskifte til unbrakoskruer - hvis de passer til motorcyklens stil.

Fig. 2.1: Oversigt over skruer

Fig. 2.1: Oversigt over skruer 

Hvis det gælder om at opnå et lækkert look, virker skruer med linsehoved (fig. 2.1 a) ofte mere elegante end traditionelle unbrakoskruer med "tønde"-hoved (fig. 2.1 b). Et lækkert look kan også opnås med unbrakoskruer, der har konisk hoved (fig. 2.1 c).

Fig. 2.2: Oversigt over skruer

Fig. 2.2: Oversigt over skruer 

Af optiske eller pladstekniske årsager anbefales det ofte at forsænke skruehovedet, så det flugter med materialet. Det gør man med et forsænkerbor (fig. 2.2 f) og en forsænket skrue (fig. 2.2 e). Hvis dette ikke er muligt ved tyndt materiale, kan der alternativt anvendes en fladhovedet skrue (fig. 2.2 d), der ganske vist ikke flugter, men dog rager så lidt ud som muligt.

Rundhovede skruer (fig. 2.2 g) er mere noget for oldtimers eller et bevidst ældre look.  

Hvis skruehovedet ikke kan fastholdes under monteringen, kan der anvendes en indsats med firkant under den ("låsebolt", fig. 2.2 h) som beskyttelse mod fordrejning.


Fig. 3.1: oversigt over møtrikker

Fig. 3.1: oversigt over møtrikker 

Møtrikker

Også blandt møtrikkerne kan man vælge mellem forskellige former. Ud over de almindelige sekskantmøtrikker findes der nogen med krave, som er bedre til at fordele trykpresset (fig. 3.1 c). Topmøtrikker anvendes til udsmykning og beskytter gevindet mod snavs og vejrpåvirkninger (fig. 3.1 b).

Fig. 3.2: oversigt over møtrikker

Fig. 3.2: oversigt over møtrikker 

Kronemøtrikker kan sikres med en split (ikke illustreret). Notmøtrikker anvendes f.eks. til styrehovedet (fig. 3.2 e). Det er som regel mere elegant at anvende en selvlåsende møtrik (fig. 3.1 a) eller anvende skruesikringer (primært for at beskytte skrueforbindelsen mod vibrationer). Hvis der kun er lidt plads til rådighed (f.eks. under hjulskærmen), er flade møtrikker (ikke illustreret) en god løsning. Vingemøtrikker (fig. 3.2 d) kan afmonteres uden brug af værktøj.


Fig. 4: lang møtrik

Fig. 4: lang møtrik 

Lang møtrik

Påsvejningsmøtrikker (ikke illustreret) med eller uden bur kan være påsvejset objektet permanent eller forskydeligt. Lange møtrikker anvendes, hvis en kort møtrik vil blive for svær at komme til, f.eks. på klemmeringen til forlygten (fig. 4).


Fig. 5: oversigt over skiver og gummilejer

Fig. 5: oversigt over skiver og gummilejer

Spændeskiver etc.

Hvis det er vigtigt at fordele trykpresset lidt, vælger man skruer/møtrikker med krave eller anvender en større spændeskive.  

Fjederskiver (fig. 5 a) gør det sværere at ryste skrueforbindelsen løs, tandskiver (fig. 5 b), der graver sig ned i underlaget, sidder endnu bedre fast. På steder, der er udsat for vibration, bør der anvendes selvlåsende møtrikker eller en dråbe skruesikring på gevindet. Gummilejer (fig. 5 e) kan beskytte følsomme (f.eks. elektroniske) komponenter mod vibrationer.  

Hvis man vil beskytte lakerede eller polerede underlag, skal man lægge en nylonskive under (fig. 5 c).  

Skrueforbindelser, der holder et væske- eller oliefyldt hus lukket, kræver aftætning. Hvis der ikke allerede findes en papir- eller gummipakning, kan man som tætningsmiddel lægge en kobber- eller aluminiumsskive (fig. 5 d) under direkte ved skruehovedet. Tætningsringe af kobber eller aluminium bør kun anvendes en gang.    

Hvis nittebolten på et led skal udskiftes (f.eks. fodhvileren), kan der her oftest monteres en skrue med selvlåsende møtrik, som man spænder lige nøjagtigt så meget, at leddet stadigvæk kan bevæges.  


Materialer

Fig. 6: stålskrue med trækstyrke 8.8

Fig. 6: stålskrue med trækstyrke 8.8 

Stålskruer

Standardskruer på motorcyklen er fremstillet af stål. Da stål i ubehandlet form ruster, er disse som regel galvaniserede eller forkromede. Galvaniseringer kan også se sorte, gullige eller grønlige ud, men de er oftest metallisk sølvfarvede. Brunerede eller parkeriserede skruer dur kun til montering i motoren, da de hurtigt vil ruste under påvirkningen fra vind og vejr. Stålskruer er i Tyskland inddelt i klasser efter deres trækstyrke/strækgrænse, som afhænger af stålkvaliteten.  

Til motorcyklen bør man kun anvende skruer med en trækstyrke/strækgrænse på 8.8 eller bedre (9.8, 10.9 eller 12.9).

Styrkeklasse (Tabel)
StyrkeklasseTrækstyrke (N/mm²)Strækgrænse (N/mm²)
4.64 x 100 = 400 N/mm²4 x 6 x 10 = 240 N/mm² 
8.88 x 100 = 800 N/mm² 8 x 8 x 10 = 640 N/mm²
12.912 x 100 = 1.200 N/mm²12 x 9 x 10 = 1.080 N/mm²

Skruer af lavere værdi, som man kan købe i f.eks. byggemarkeder, er af for dårlig kvalitet (for bløde). Styrkeklasse, trækstyrke

Stålmøtrikker betegnes efter trækstyrken. For at opnå en optimal skrueforbindelse bør møtrikken mindst have samme trækstyrke som skruen.


Klassificering af stålmøtrikker

a) Indprægning af styrkeklasse; b) eller prægning med uret 

Klassificering af stålmøtrikker

Til stålskruer/møtrikker i mm-mål kan man bruge følgende standard-tilspændingsmomenter som udgangspunkt:

Tilspændingsmomenter til skruer iht. styrkeklasser - Standardgevind

Tilspændingsmomenter til skruer iht. styrkeklasser - standardgevind i mm-mål iht. DIN-ISO (generelle standardværdier i relation til skruen og ikke til anvendelsesformålet - ved anvendelse på køretøjer, skal anbefalingen fra producenten af køretøjet anvendes, såfremt der foreligger en sådan, s. værkstedshåndbogen)

Tilspændingsmomenter (Nm) til skruestyrkeklasse 5.6 til 12.9: (Tabel)
Gevind5.66.88.810.912.9
M30,610,91,31,92,2
M41,362,12,94,14,9
M52,814,368,510,1
M64,77,3101416,9
M811,717,8253542
M102335496982
M12406286120145
M14-115135190230
M1698180210295354
M18136245290405489
M20192345410580692
M22-258550780928
M24-33371010001198
M27-492105015001772
M30-680145020002447

Tilspændingsmomenter til skrueriht. styrkeklasser - Fingevind

Tilspændingsmomenter (Nm) til skruestyrkeklasse 6.8 til 12.9: (Tabel)
Gevind6.88.810.912.9
M8 x 123273845
M10 x 1,2544527388
M12 x 1,258095135160
M12 x 1,57690125150
M14 x 1,5125150210250
M16 x 1,5190225315380
M18 x 1,5275325460550
 Hulmål og nøglestørrelser gælder for ISO-standardskruer: (Tabel)
Nominel-ØStigningHulbor-ØSekskant, nøgleviddeUnbrako, nøglevidde
M30,52,55,52,5
M40,73,373
M50,84,2804 (5)
M615105
M81,256,813 (12)6
M101,58,517 (16)8
M121,7510,219 (18)10

Fig. 7: oversigt over skruer af aluminium, rustfrit stål og titanium

Fig. 7: oversigt over skruer af aluminium, rustfrit stål og titanium 

Skruer/møtrikker af aluminium, rustfrit stål og titanium

Anvendelsen af ikke-rustende materialer til skrueforbindelser er selvfølgelig hensigtsmæssigt på en motorcykel og øger ved korrekt brug værdien af den.  

Titanium er godt tredjedel så let som stål, har et flot hightech-look og giver næsten samme trækstyrke som en 8.8-skrue. Dermed er den rigtig god at anvende til de fleste formål på motorcyklen (fig. 7 c).  

Aluminium er endnu lettere (vejer 1/3 i forhold til stål). Trækstyrken ligger afhængigt af aluminiumskvaliteten dog kun ca. ved styrken for en 5.6-stålskrue - det er for lidt for alle belastede monteringspunkter på motorcyklen! Aluminiumsskruer er perfekte til motordækslet, for de har den samme varmeudvidelseskoefficient som aluminiumshuset, så gevindene skånes. De kan også anvendes til alle smådele, der ikke skal klare så store belastninger (fig. 7 a).

Ikke-rustende stålskruer af V2A eller V4A (fig. 7 b) ligger med hensyn til vægten lidt højere end rustfri stålskruer, men har til gengæld et flot, eksklusivt look. Når de er poleret, skinner de næsten som forkromet, især på sortlakerede flader er de et flot blikfang. Deres trækstyrke er lidt lavere end stålskruernes.  

Tilspændingsmomenter for V2A/V4A-skruer i Nm  (Tabel)

Alt efter styrkeklassen kan der opnås følgende tilspændingsmomenter:

GevindStigningStyrkeklasse
 507080
M50,81,73,54,7
M61,0368
M81,257,11622
M101,5143243
M121,75245675
M162,059135180
M202,5114280370

A2-50 og A4-50: værdierne gælder uden længebegrænsning. A2-70 og A4-70 samt A2-80 og A4-80: værdierne gælder kun for skruelængder op til den ottedobbelte gevinddiameter.  

Varmeudvidelseskoefficienten for rustfri stålskruer adskiller sig tydeligt fra dem af aluminium. Derfor skal man udvise forsigtighed ved anvendelse i motorhuse - hvis aluminiumsstøbningen er af jævn kvalitet, kan gevindene rives ud!  

Under alle omstændigheder bør man montere aluminiums-, titaniums- og VA-skruer med keramikpasta som slipmiddel på gevindet, da dette vil forhindre dem i at sætte sig fast og forhindre kontaktkorrosion, og keramikpasta er desuden varmebestandig.    

Messing er et flot materiale til at give motorcyklen personligt præg med, især hvis der er tale om vintage-look. En messingskrue i god legering kan opnå lige knap 2/3 af trækstyrken for en 8.8-skrue, og vil dermed ligge på linje med en V2A i mellemste styrkeklasse. Da trækstyrken dog ikke angives på skruen, skal man være forsigtig - og for en sikkerheds skyld holde sig til skrueforbindelser, der ikke skal holde til så meget.  


Tommeskruer

Fig. 8: Centrisk stregkode

Fig. 8: Centrisk stregkode

På Harley V-Twins og engelske klassikere sidder der skruer med tommegevind. Det mest udbredte er det amerikanske standardgevind UNC til grov- og UNF til fingevind. Styrken afmærkes med en centrisk stregkode på skruehovedet (fig. 8).  

Hvis der ingen stregkode foreligger, ligger styrken under den tyske DIN-ISO-sammenligningsværdi 8.8. Tre streger (s. fig. 8) markerer "Grade 5"-skruer, hvis trækstyrke ligger ca. omkring 8.8 - disse skruer er velegnede til de fleste forbindelser på motorcyklen. Skruer af en endnu højere klasse "Grade 7" og "Grade 8" har henholdsvis 5 og 6 streger, den højeste trækstyrke har dem med mærkningen L9 ("Grade 9") el. ASTM A574. Rustfri tommeskruer bærer ofte mærkningen 304 eller 316. De ligger med hensyn til trækstyrke under Grade 5-skruer (med tre streger).

Gevindtabel UNC 
GevindOmgangeUdvendig ØHul-Ø  i mm
 inchinchmmBoltMøtrik
N1- 64641,851,551,58
N2- 56562,181,851,87
N3 - 48482,512,12,14
N4 - 44442,842,352,38
N5 - 40403,182,652,7
N6 - 32323,52,852,9
N8 - 32324,173,53,53
N10 - 24244,833,93,95
N12 - 24245,494,54,59
1/4"- 20 201/4"6,355,15,25
5/16"- 18185/16"7,946,66,68
3/8"- 16 163/8"9,5388,08
7/16"-14147/16"11,119,49,44
1/2"- 13 131/2"12,710,810,88
9/16"- 12129/16"14,2312,212,3
5/8"-11115/8"15,8813,513,69
3/4"-10 103/4"19,0516,516,62
7/8"- 997/8" 22,2319,519,52
1"- 8 81"25,422,2522,34
1 1/8"-7 71 1/8"28,572525,08 
1 1/4"-771 1/4"31,752828,26
1 3/8"- 661 3/8"34,9230,7530,85
1 1/2"- 661 1/2"38,13434,03
1 3/4"- 551 3/4"44,4539,539,56
2"- 4 1/2 4,52"50,84545,37
2 1/4"- 4 1/24,52 1/4"57,15 51,551,72
2 1/2"- 442 1/2"63,557,2557,39 
2 3/4"- 4 42 3/4"69,8563,563,74
3"- 443"76,27070,09
3 1/4"- 443 1/4"82,5576,276,44
3 1/2"- 443 1/2"88,982,682,79
3 3/4"- 4 43 3/4"95,2588,989,14
4"- 444"101,695,2595,48
Gevindtabel UNF
GevindOmgangeUdvendig ØHul-Ø  i mm
 inchinchmmBoltMøtrik
0 - 80801,521,251,30
1 - 72721,851,551,61
2 - 64642,181,901,91
3 - 56562,512,152,19
4 - 48482,842,402,45
5 - 44443,172,702,74
6 - 40403,502,953,01
8 - 36364,163,503,59
10 - 32324,824,104,16
1/4"- 28 281/4"6,355,505,56
5/16"- 24245/16"7,946,906,99
3/8"- 24 243/8"9,538,508,56
7/16"- 20207/16"11,119,909,94
1/2"- 20 201/2"12,7011,5011,52
9/16"- 18189/16"14,2312,9012,97
5/8"-18185/8"15,8814,5014,55
3/4"-16 163/4"19,0517,5017,54
7/8"- 14147/8" 22,2320,4020,49
1"- 12 121"25,4023,2523,36
1 1/8"- 12 121 1/8"28,5726,5026,54
1 1/4"- 12121 1/4"31,7529,5029,71
1 3/8"- 12121 3/8"34,9232,7532,89
1 1/2"- 12121 1/2"38,1036,0036,06

Hvilke producenter anvender hvilke gevind?

Følgende tabel (højre) angiver den mest fremtrædende gevindtype hos de vigtigste motorcykelproducenter. Men også her kan der af og til forekomme afvigelser, når der anvendes komponenter fra internationale leverandører. Så er du i tvivl, skal du altid studere den skrue, du har foran dig, nøje, anvende en skydelære for at bestemme diameteren, og en gevindlære til at bestemme stigningen nøjagtigt.  

Skruelængden måles kun ved forsænkede skruer inkl. hoved, ellers er det skaftlængden, der gælder.  

Oldtimers er ikke nævnt her - på gamle Harley'er og engelske modeller sidder der f.eks. også specialgevind, der afviger fra standard-UNC- og UNF-gevind. Tilsvarende gevindtabeller findes på internettet.  

Mærkespecifikke skruer

Producentmm-mål tomme-mål Særlige egenskaber
APRILIA

X

    
BMW

X

    
BUELL

X

 

X

 Monteringsdele delvist i mm-mål
CAGIVA

X

    
DUCATI

X

    
HARLEY-DAVIDSON

X

 

X

 V-Rod-modeller delvist med samlingselementer i mm-mål, samt frem til ca. 1977 også Harley-specialgevind
HONDA

X

   Identisk med DIN-ISO frem til og med M8, derefter fingevind
INDIAN (Polaris)

X

    
KAWASAKI

X

   Identisk med DIN-ISO frem til og med M8, derefter fingevind
KTM

X

    
MOTO MORINI

X

    
MOTO GUZZI

X

    
MV AGUSTA

X

    
PIAGGIO/VESPA

X

    
SUZUKI

X

   Identisk med DIN-ISO frem til og med M8, derefter fingevind
TRIUMPH fra 1990 (Hinckley)

X

    
TRIUMPH frem til 1983 (Meriden)  

X

 Britiske tommegevind samt Triumph-specialgevind
VICTORY (Polaris)

X

    
YAMAHA

X

   Identisk med DIN-ISO frem til og med M8, derefter fingevind

Bonustips til ægte gør det selv-folk

Korrekt sikring

Gevind, der har været forsynet med flydende og hærdende skruesikring, skal renses grundigt og forsynes med nyt middel. Udskift aldrig selvlåsende møtrikker med almindelige møtrikker. Man kan godt bruge dem to eller tre gange, så længe de er svære nok at skrue fast.


Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.